Her er de bedste AirPods indstillinger – Husk de skjulte!

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

Her er mine bedste AirPods indstillinger for maksimum værdi! Husk også at kigge på de “skjulte” AirPods indstillinger under Tilgængelighed.


Mine AirPods indstillinger trin for trin

Bemærk, at eksemplet tager udgangspunkt i AirPods Pro 2. Nogle af indstillingerne er eksklusive for denne model.

Når dine AirPods er tændte og tilsluttede, så burde du være i stand til at se en dedikeret fane under Indstillinger.

Når du har trykket på fanen, kommer du ind til nedenstående menu.

Støjkontrol

Støjkontrol er forskellige funktioner til at håndtere støj. Du kan indstille dine AirPods til at skifte mellem funktionerne, når du trykker og holder nede på dine AirPods.

Det er også muligt at aktivere Siri ved at holde knappen nede, og du kan f.eks. indstille Siri og støjkontrol til at aktivere på hvert øre.

Bemærk, at hvis støjkontrol er aktivt på begge øre, så skifter du imellem de sammen funktioner. Du kan f.eks. ikke have Støjreduktion og Transparent på højre øre og Støjreduktion og Tilpasset lyd på venstre øre.

Jeg anbefaler Støjreduktion som standard og Transparent i de tilfælde, hvor man skal være opmærksom på sine omgivelser.

Tilpasset lyd, som tilpasser lydniveauet af dine omgivelser, er stadigvæk lidt af en gimmick pga. forsinkelser.

Styring af opkald

Hvordan man styrer opkald er smag og behag. Jeg har valgt ikke at ændre på standardindstillingerne, men sørg for at huske dem, så du hurtigt kan besvare et opkald, lægge på osv.

Lyd

Tilpasset lyd kan aktiveres som en funktion i Støjkontrol, men også på tværs af alle funktioner.

Opmærksomhed på tale kan være rart, hvis man pludselig støder ind i en bekendt. Bemærk dog, at funktionen også aktiveres, hvis man hoster, griner for sig selv etc. Det er alligevel så nemt bare at tage den ene AirPod ud af øret.

Det er altid en god idé at reducere høje lyde. Vi har trods alt kun et par ører.

Jeg bryder mig ikke om at registrere øre automatisk. Nogle gange har man pludselig brug for at tage sine AirPods ud, hvis de kløer, og så gider man ikke, at TV-showet pauses automatisk.

De fleste indstillinger gælder på alle Apple-enheder. Man kan dog indstille separat for sin iPhone, iPad osv., om de skal tilsluttes automatisk, hvilket er en af de største fordele ved AirPods.

Andet

Jeg har valgt at aktivere rumlig lyd, men jeg har slået det fra i Apple Musik-appen, da det reducerer bassen. Rumlig lyd skaber en følelse af, at lyden kommer fra alle sider. Det er lidt smag og behag.

Skjulte indstillinger

Hvis du trykker på Tilgængelighed i bunden af menuen, så kommer du frem til de skjulte indstillinger.

Her vil jeg især anbefale at sænke tonens lydstyrke til minimum, som er 15 %. Ellers kommer alle advarsler osv. til at være rigtig høje. Jeg bryder mig ikke om lyden på grænsen af Bluetooth-rækkevidden, når AirPods hele tiden slår til og fra.

Jeg anbefaler at gøre varighed af “tryk og hold” kortest, så det er hurtigere at skifte imellem støjkontrolfunktioner.

Dét her er i mine AirPods indstillinger og præferencer, men vi er selvfølgelig alle forskellige. Det vigtigste er, at de tilpasser sig til din hverdag og ikke omvendt.

FAQ

Hvordan slår man Siri fra på AirPods?

Åbn “Indstillinger” på din iPhone, når dine AirPods er parret, og vælg dine AirPods. Tilpas “Tryk og hold nede” ved at sætte både “venstre” og “højre” til en anden funktion end Siri. For at deaktivere “Hej Siri”, så gå tilbage til “Indstillinger”, vælg “Siri og søgning” og slå “Lyt efter ‘Hej Siri'” fra.

Hvordan slår man notifikationer fra på AirPods?

Åbn Indstillinger-appen på din iPhone, og vælg “Notifikationer”. Tryk på “Meddel notifikationer” og slå funktionen fra. Dette deaktiverer selve annonceringen af meddelelser på dine AirPods.