Apple Intelligence: Alt du skal vide om Apple’s store AI-sats

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

Apple Intelligence blev annonceret til WWDC-eventet i juni 2024. Apple’s eget AI-system bliver muligvis forsinket i Danmark.

Apple Intelligence bliver udrullet til efteråret i det meste af verdenen

Ligesom mange have ventet, kom WWDC (World Wide Developer Conference) 2024 til at have et kæmpe fokus på AI.

Apple Intelligence kommer i efteråret til at blive integreret i næste generations operativsystemer (iOS 18, iPadOS 18 og macOS Sequoia) til henholdsvis iPhone, iPad og Mac.

Forsinkelse i Danmark

Apple udskyder lanceringen af Apple Intelligence, iPhone Mirroring og SharePlay Screen Sharing i Danmark og resten af EU på grund af Digital Markets Act (DMA). Vi får ikke adgang til alle tre, men hvad der helt konkret udkommer til iOS 18-udgivelsen er stadig usikkert.

Det er uklart, hvornår og hvis alle funktionerne lanceres i EU-lande, eller hvilke ændringer der kræves for at opfylde DMA’s krav.

Mulighederne

Apple Intelligence giver et utal af nye muligheder, som kan gøre dit liv nemmere. Apple Intelligence kan f.eks. slå indhold op fra dine kontaktpersoner på tværs af apps, som vist herunder.

Det er muligt at personliggøre notifikationer, udnytte generative skriveredskaber på tværs af apps, generere billeder, give et referat af et opkald, man lige har haft, og meget, meget mere!

Herunder er et eksempel på AI-generering af lidt tegneserieagtige billeder til ens kontaktpersoner.

Du kan også se flere eksempler på Apples hjemmeside.

Læs også: iPhone 16 overblik: Tjek de seneste rygter i 2024

AI, som både udføres på enheden og i skyen

Dét, som gør Apple Intelligence unikt, er, at AI-systemet bliver dybt integreret i Apples operativsystemer. Processerne kommer både til at blive udført på selve enheden og i skyen via sikre servere.

Apple har yderligere indgået et samarbejde med OpenAI. Derfor kommer ChatGPT til at behandle de generative forespørgsler.

Apple har klart udtrykt, at privatlivet kommer til at være i fokus, så ens personlige data ikke bliver delt med den vide verden.

Apple Intelligence er som udgangspunkt gratis med en kompatibel enhed. Man skal dog være opmærksom på begrænsningerne ved ChatGPT’s kvoter, hvis man ikke opgraderer til ChatGPT Plus, hvilket jeg varmt kan anbefale.

Kompabilitet

Da Apples nye AI-system også udfører processer på selve enheden, stiller det nogle høje krav til chippen eller nærmere sagt chippens neural engine.

Helt konkret kommer Apple Intelligence til at være kompatibelt med iPhone’s med A17 Pro chip eller nyere, og iPad’s og Mac’s med M1 chip eller nyere. Dvs. de eneste understøttede iPhone’s i øjeblikket er iPhone 15 Pro og 15 Pro Max.

Læs også: iPhone 16 Pro og Pro Max: Alt vi ved allerede nu

Hvad er Apple Intelligence?

Apple Intelligence er Apple’s nye AI-løsning, som er integreret i de nye operativsystemer til iPhone, iPad og Mac.