Apple har netop annonceret de nyeste versioner af iMac, Mac mini og MacBook Pro. Alle disse starter med minimum 16 GB RAM.
Hukommelse og lagerplads er en pengemaskine for Apple
Apple har i lang tid udstyret deres billigste Macs med for lidt hukommelse og lagerplads til de flestes behov. Dette har gjort, at flere har haft råd til Macs. Måske vigtigst af alt (for Apple) har det også gjort, at de har kunnet pålægge en stor avance på opgraderinger.
Så hvorfor har Apple gjort 16 GB RAM til standard nu? På et eller tidspunkt skulle det jo ske, men mange spekulerer i, at det er for at gøre Macs klar til avancerede Apple Intelligence-funktioner de næste par år. Apple Intelligence, der er Apple’s nye AI-system, er endnu ikke kommet til Danmark pga EU-lovgivningen.
Min holdning har længe været, at de fleste bør købe en MacBook med minimum 16 GB RAM, udelukkende pga. fremtidssikring
Hvis man er den type, som beholder sin Mac i 5-10 år, så giver det ganske enkelt ikke mening at vælge en 8 GB RAM-model, og det har det ikke gjort i lang tid. Disse kan volde problemer selv ved simpel multitasking eller enkeltkørende tunge programmer.