M4 MacBook Pro: Forvent et stort AI-boost

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

M4 MacBook Pro udkommer måske allerede i slutningen af 2024. Jeg forventer en solid, men ikke banebrydende opgradering fra M3 MacBook Pro.

Rygtets troværdighed

Chancen for, at M4 MacBook Pro udkommer i 2024

Chip med fokus på AI

M4-chippen bliver sandsynligvis baseret på TSMC’s 3nm-arkitektur ligesom forgængeren. Det er dog ikke utænkeligt, at det bliver en mere energieffektiv udgave, som sikrer bedre performance og måske også bedre batteritid.

Apple har stort fokus på AI i 2024, og det kommer sandsynligvis også til at smitte af på M4 MacBook Pro. Forrige generationers Neural Engine i chippen har haft 16 kerner. Det er tid til en forandring.

Læs også: Anmeldelse: MacBook Pro med M3, M3 Pro eller M3 Max?

M4 MacBook Pro kommer næppe til at få nyt design

Der er pt. intet, der peger på væsentlige ydre designændringer. Så forvent det samme notch-design, som har eksisteret helt siden MacBook Pro med M1 Pro og M1 Max chips.

Adobe Photoshop i M3 MacBook Pro
M3 MacBook Pro med den velkendte Notch øverst i midten af skærmen. Pressefoto af Apple.

Ligesom forrige generation, så forvent tre primære typer af maskiner med M4, M4 Pro og M4 Max chips. Disse lanceres sandsynligvis til samme event ligesom i 2023.

Hvornår udkommer M4 MacBook Pro?

Der er ikke konkrete rygter for, hvornår M4 MacBook Pro udkommer endnu.

Hvis Apple er gået over til en årlig udgivelseskalender, så forvent næste generation i slutningen af 2024. Jeg tror heller ikke, at starten af 2025 er helt urealistisk.

Læs også: M3 MacBook Air anmeldelse: Opgrader kun fra disse Macs