Springet fra den sidste MacBook Air med Intel-chip til M1-chip var stort, men derefter er det gået lidt langsommere. Bliv klogere på forskellene i de seneste tre generationer, og tjek min købsvejledning i bunden.
MacBook Air M1, M2 og M3 sammenlignet
Specifikationer | 13,6″ M3 MacBook Air | 13,6″ M2 MacBook Air | 13,3″ M1 MacBook Air |
---|---|---|---|
Farver | Midnat, Stjerneskær, Space grey, Sølv | Midnat, Stjerneskær, Space grey, Sølv | Space grey, Sølv, Guld |
Skærm | Liquid Retina | Liquid Retina | Retina |
Chip | Apple M3 | Apple M2 | Apple M1 |
CPU | 8 kerner | 8 kerner | 8 kerner |
GPU | Op til 10 kerner | Op til 10 kerner | Op til 8 kerner |
Hukommelse | Op til 24 GB RAM | Op til 24 GB RAM | Op til 16 GB RAM |
Lagerplads | Op til 2 TB | Op til 2 TB | Op til 2 TB |
Batteritid | Op til 18 timer | Op til 18 timer | Op til 18 timer |
Identifikation | Touch ID | Touch ID | Touch ID |
Lysstyrke | 500 nits | 500 nits | 400 nits |
Vægt | 1,24 kg | 1,24 kg | 1,29 kg |
Wi-Fi | 6E (802.11ax) | 6 (802.11ax) | 6 (802.11ax) |
Bluetooth | 5.3 | 5.3 | 5.0 |
Skærm
MacBook Air M2 og M3 har Liquid Retina-skærme med forbedret lysstyrke på 500 nits og bedre farvegengivelse end M1-versionen. Det er også kun de to nyeste generationer, som findes i en 15″-udgave.
Alle tre modeller har nogenlunde de samme dimensioner, men MacBook Air M2 og M3 har lidt større skærme pga. mindre bezels (kanter omkring skærmen).
Med den nye MacBook Air M3 har man mulighed for at tilslutte to eksterne skærme i stedet for blot én. Dette virker dog kun, når den indbyggede skærm er slukket.
Ydeevne
Ydeevnen er steget jævnt fra MacBook Air M1 til M2 og derefter til M3. Dette afspejles i modellernes GeekBench-scores.
Geekbench-scoren er en repræsentation af ydeevnen
Kilde: Geekbench (scoren opdateres jævnligt, så data kan variere)
Med MacBook Air M3 får man også hardware-accelereret strålesporing, som giver mere realistiske lys- og skyggeeffekter i spil og grafiske apps.
Andre forskelle
MacBook Air M3 er blevet en del mere fedtresistent ift. M2-udgaven. Det er nemlig umuligt at undgå meget tydelige fedtpletter på MacBook Air M2 i Midnight-farven.
MacBook Air M2 og M3 har fået 4 højtalere i stedet for stereohøjtalerne i MacBook Air M1. Derfor understøtter de to nyeste modeller også rumlig lyd med de indbyggede højtalere.
Der er kommet en ekstra MagSafe-port til opladning i MacBook Air M2 og M3 udover de to Thunderbolt/USB 4-porte og Minijack-porten, som findes i alle tre modeller.
Hvis du har brug for flere porte, skal du i stedet for gå efter en af MacBook Pro-modellerne eller overveje en ekstern dock.
Læs også: M3 MacBook Air anmeldelse: Opgrader kun fra disse Macs
Er det bedst at købe MacBook Air M1, M2 eller M3?
Jeg mener, man som udgangspunkt skal gå efter MacBook Air M3, medmindre at M2-udgaven er en del billigere. Hvis du virkelig vil spare penge, så gå efter MacBook Air M1 som brugt. Det er stadigvæk en superfin maskine.
Medmindre du har meget basale behov, vil jeg som minimum vælge 16 GB RAM for at fremtidssikre en smule.
Læs også: MacBook Air og Pro: Skal man vælge 8, 16 eller 24 GB RAM?