Sådan får du gratis Apple Music i 6 måneder med en PS5!

Få hele 6 måneders gratis Apple Music, hvis du har en PlayStation 5. Det svarer til en værdi på 654 kr.

Kampagnen gælder i det meste af 2024

Den globale Apple Music-kampagne påbegyndte til Black Friday 2023, men kører helt frem til november 2024.

Tilbuddet giver adgang til den alm. streamingplan til en værdi af 109 kr./måned og gælder for “kvalificerede tilbagevendende kunder”.

Hvad, det betyder i praksis, er ikke helt klart, og det er tydeligvis ikke enten/eller. Jeg kunne selv få gratis Apple Music i 5 måneder. Det er sandsynligvis pga. en tidligere prøvemåned.

Blot et billede af en PlayStation 5 controler

For at aktivere dit tilbud, skal du blot installere Apple Music på din PlayStation 5. Så kommer der en popup om de 6 måneders gratis Apple Music.

Når du har fuldt instruktionerne og aktiveret tilbuddet, kan du selvfølgelig også streame musik på din iPhone, iPad, Mac osv.

Når din prøveperiode er færdig, så fortsætter dit abonnement automatisk bagefter, og der opkræves betaling. Så husk at sætte en reminder et par dage inden, hvis du ønsker at afslutte dit Apple Musik-abonnement, inden prøveperioden slutter.

Kommer du fra Spotify?

Du behøver dog ikke vinke farvel til alle dine sange, da der findes migrationsapps som f.eks. Playlisty for Apple Music. Derved kan du eksportere alle dine sange og spillelister fra bl.a. Spotify til Apple Music.