iPhone 16 overblik: Tjek de seneste rygter (2024)

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

iPhone 16 er lige om hjørnet! Glæd dig til en helt ny fysisk knap, kameraopgraderinger, stakket batteriteknologi, et større design, bedre AI-chip og meget mere! iPhone 16 har release date i Danmark i september 2024.

Rygtets troværdighed

iPhone 16 kameraopgraderinger

Både iPhone 16 Pro og Pro Max får sandsynligvis et foldet kameraobjektiv (periskoplinse). En periskoplinse har et vinklet spejl, som reflekterer lyset mod kamerasensoren. Vinklingen betyder, at der kan “klemmes” mere optisk zoom (uden pixelering) ind på mindre plads.

  • Alle iPhone 16-modeller får sandsynligvis en ny fysisk capture-knap, som er placeret under tænd/sluk-knappen.
  • iPhone 16 Pro Max får måske en supertelefotolinse med en brændvidde over 300 mm, men dette er mindre sandsynligt.
  • De alm. iPhone 16-modeller får sandsynligvis en lodret kameraopstilling i samme stil som iPhone 12 eller iPhone X.
Her er to mulige iPhone 16 design, men ud fra nyere rygter bliver det modellen til venstre.

Større display – trenden fortsætter

iPhones er gradvist blevet større og større, hvilket måske kommer til at fortsætte. Dette er forventningerne:

  • iPhone 16 Pro får en 6,3″-skærm.
  • iPhone 16 Pro Max får en 6,9″-skærm.
  • iPhone 16 Ultra får en endnu større skærm end 16 Pro Max (Ultra-modellen er stadig usikker).
  • iPhone 16 Pro og Pro Max kommer til at have en marginalt højere billed-ratio på 19,6:9 (nuværende ratio er på 19,5:9).
  • iPhone 16 får ikke en større skærm, men det gør iPhone 17 sandsynligvis.
  • OLED-panelerne får muligvis en forbedret micro lens-teknologi, der øger lysstyrke og energieffektivitet.

Derudover rygtes det, at iPhone 16 får et nyt termisk design, som begrænser overophedning, og at Pro-modellerne måske også får et batterietui i metal, som gør det nemmere at komme af med varmen.

De seneste rygter tyder på, at alle iPhone 16-modeller måske får endnu tyndere bezels.

Læs mere: iOS 18 overblik: Glæd dig til forbedret Siri, gaming m.m.

Nye spændende farver

iPhone 16 og 16 Plus rygtes i farverne blå, pink, gul, grøn, sort, hvid og lilla, men det er på nuværende tidspunkt mere usikkert, hvilke farver som Pro-modellerne kommer i.

Skjult Face ID under skærmen er mindre sandsynligt

Tidligere tydede det på, at Face ID under skærmen var en mulighed, men det lader til, at det først bliver på iPhone 17 Pro-modellerne.

Face ID under skærmen giver mere skærmplads, da Face ID på iPhone 14 Pro og iPhone 15-modellerne er implementeret som en del af Dynamic Island.

iPhone 14 Pro med Dynamic Island og "Hello" på skærmen
Dynamic Island på iPhone 14 Pro

Med Face ID under skærmen vil der muligvis blot være et rundt udklip til kameraet ligesom for mange Android-modeller.

Faste knapper med haptisk feedback

Apple skifter muligvis til faste (solid state) knapper i modsætning til de nuværende mekanisk bevægelige knapper.

Faste knapper bevæger sig overhovedet ikke, når man trykker på dem. I stedet for giver de et haptisk feedback, som giver en tilsvarende illusion.

Teknologien eksisterer allerede i pegefeltet på de nyeste MacBooks og kommer muligvis kun til iPhone 16 Pro-modellerne.

Læs mere: iPhone 16 Pro og 16 Pro Max: Alt vi ved allerede nu

Stakket batteriteknologi

Flere rygter indikerer, at iPhone 16 Pro-modellerne vil bruge stakket (lag-delt) batteriteknologi, hvilket kan resultere i større kapacitet og længere batterilevetid.

Det stakkede batteri forventes at understøtte 40W kablet opladning og 20W MagSafe-opladning.

Apple-designet modemchip udebliver

Måling af internethastigheden på en iPhone

Apple har siden 2019 arbejdet på at udvikle deres eget modemchip og antennesystem, som skulle have været lanceret i 2024.

Udviklingen er nu blevet forsinket over to omgange, og lanceringen forventes først i slutningen af 2025 eller starten af 2026.

Det forventes derimod, at iPhone 16 Pro får Qualcomms Snapdragon X75 modem.

WiFi 7 giver forbedrede overførselshastigheder

iPhone 16 Pro-modellerne kommer sandsynligvis til at få næste generations WiFi 7-teknologi, som forventes at levere netværkshastigheder på mindst 30 Gb/s og muligvis op til 40 Gb/s.

WiFi 7 er også i stand til at bruge 320 MHz-kanaler og understøtter QAM-teknologi, hvilket i sidste ende giver op til 2,4 gange hurtigere hastigheder end WiFi 6 med samme antal antenner.

iPhone 16 og 16 Plus får muligvis blot WiFi 6e-teknologi.

Andre rygter

  • Alle modeller får en Handlingsknap ligesom iPhone 15 Pro og 15 Pro Max.
  • Alle modeller bliver udstyret med 8 GB RAM.
  • Ny 2 TB-version af iPhone 16 Pro og 16 Pro Max.
  • Alle 4 modeller får en variant af A18-chippen og en opgraderet neural engine.
  • Alle modeller får sandsynligvis også en forbedret mikrofon ifm. med de forventede AI-opgraderinger, som iOS 18 kommer til at byde på.

iPhone 16 Ultra og foldbar model?

Mockup af iPhone 16 Ultra, Pro Max og Pro

iPhone 16 Ultra var rygtet til at blive den nye high-end-model uden USB-C port, bedre kamera og et større design. Men nu tyder det på, at modellen udebliver.

Der er også rygter om en foldbar iPhone, men det bliver næppe en realitet for denne generation.

Chancen er stadigvæk størst for, at det bliver det sædvanlige selskab i år: iPhone 16, 16 Plus, 16 Pro og 16 Pro Max.

Kommer der en iPhone 16 mini?

Nej, der findes ingen referencer til en potentiel iPhone 16 mini

Hvornår kommer der en ny iPhone?

iPhone 16-modellerne er de næste i rækken og udkommer sandsynligvis i slutningen af september 2024.

Hvornår kommer iPhone 16 ud?

Ifølge historiske trends, så udkommer iPhone 16 i slutningen af september 2024.