De 5 bedste iPadOS 17 specifikationer og kompatibilitet

iPadOS 17 udkom d. 18. september sammen med iOS 17. Her er de 5 bedste specifikationer, som iPadOS 17 bringer på banen.


Vi har valgt vores 5 favoritter med fokus på, at de er unikke til iPad, eller giver mere mening på iPad end iPhone. Mange af de nye features til iPadOS 17, som ikke er nævnt her, er fælles for både iPadOS 17 og iOS 17.

Interaktive widgets er en game changer

Nu kan du kontrollere widgets uden at åbne appen. Tænd for lyset, skift sangen og meget mere direkte fra din hjemmeskærm. Mange af Apples apps har interaktive widgets, men det er op til tredjepartsudviklere at gøre denne feature tilgængelig.

Skab en mere levende låseskærm

Det er nu muligt at gøre iPad-låseskærmen levende! Der følger et galleri med af interaktive låseskærme som f.eks. Kalejdoskop, der reagerer, når du drejer skærmen.

Du kan indstille dit iPhone-kamera til at tage Live Fotos, som du nu kan bruge til din iPad-låseskærm. Klippet afspiller, når låseskærmen bliver synlig, og pauser bagefter.

Nu kan du også overvåge live-begivenheder direkte fra låseskærmen. Hold f.eks. styr på din takeaway-status, tjek flyafgange eller følg en fodboldkamp live.

Sundhedsappen er endelig kommet til iPad

Den populære Sundhedsapp har fået en iPad-version. Den større skærm gør det mere overskueligt at følge med i alle dine sundhedsdata.

Freeform – nye samarbejdsmuligheder

  • Tavleappen Freeform, der er en af de nyeste Apple apps, er blevet opdateret med nye tegneværktøjer heriblandt akvarelpensel, kalligrafipen, overstregning, pen med variabel stregtykkelse og lineal.
  • Med en ny funktion til figurgenkendelse kan du omdanne håndtegnede figurer, som f.eks. en firkant, til perfekt symmetriske versioner.
  • Hvis du bruger Freeform til at samarbejde med andre, er det nu muligt at følge med i, hvad de laver på skærmen live.

Praktiske PDF-opdateringer

  • Ny autofyldfunktion gør det muligt at indsætte dine gemte oplysninger fra Kontakter (kommer først senere i år)
  • Forbind noter, der hører sammen, og skab et mere struktureret overblik.
  • Samarbejd med andre i PDF-dokumenter, og se deres ændringer live.

iPadOS 17 kompatibilitet

Disse iPads er kompatible med iPadOS 17:

  • iPad (6. gen. og nyere)
  • iPad Air (3. gen. og nyere)
  • iPad Pro (2. gen. og nyere)
  • iPad mini (5. gen. og nyere)

Se den fulde liste af iPadOS 17 features her