Apple Watch X bliver sandsynligvis et kæmpe spring

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

Apple arbejder angiveligt på Apple Watch X, som sandsynligvis udkommer i 2024 eller 2025. Det forventes, at Apple Watch X kommer til at ryste posen markant.

Rygtets troværdighed

Chancen for, at Apple Watch X udkommer i 2024.

Apples 10 års-jubilæumsur

Ifølge Mark Gurman, repræsenterer Apple Watch X 10 års-jubilæet, ligesom iPhone X gjorde i 2017. Selve navnet “Apple Watch X” er ren spekulation, men er efter min opfattelse et oplagt bud.

Det første Apple Watch udkom i april, 2015. Under normale omstændigheder vil Apple Watch Series 10 udkomme sammen med iPhone 16 i september, 2024, men grundet jubilæet spekuleres det derfor i en potentiel lancering i april, 2025.

På den anden side, så blev det første Apple Watch allerede annonceret i september, 2014, så derfor er der en realistisk chance for lancering, inden 2024 slutter.

Læs også: Er Apple Watch 9 pengene værd?

Magnetiske remme: et helt nyt system

Mark Gurman hævder, at Apple arbejder på et nyt magnetisk system til remmene. Med et magnetisk fastgørelsessystem vil der muligvis blive frigivet mere plads i uret, som så kan bruges til ekstra hardware-komponenter eller en slankere urkasse.

Hvis du skifter til Apple Watch X, kommer du muligvis til at skulle vinke farvel til din samling af remme. Det nye fastgørelsessystem kommer næppe til at være bagudkompatibelt. Indtil nu har alle Apple Watches ellers altid været kompatible med alle tidligere generationers remme.

Ny knivskarp Micro LED-skærm

Apple Watch X får efter sigende en Micro LED-skærm. Det nuværende Apple Watch Series 9 benytter OLED-teknologi.

Micro LED burde medføre en højere lysstyrke uden det typiske light bleed, som kendetegner alm. LED-skærme og til en vis grad Mini LED-skærme, som findes på high-end MacBooks og iPads.

Nye sundhedsrelaterede sensorer

Det er ikke usandsynligt, at Apple Watch X får en blodtryksmåler. Denne teknologi findes allerede i smarture hos konkurrenter.

Der har længe været rygter om, at Apple Watch kommer til at understøtte blodsukkermåling. Ifølge Mark Gurman kommer denne feature dog først i slutningen af dette årti.

Derudover bliver det måske også muligt at diagnosticere søvnapnø ud fra urets data.

Læs også: Er Apple Watch Ultra 2 pengene værd?

Hvornår kommer der nyt Apple Watch i 2024?

Apple Watch X udkommer muligvis med iPhone 16 i september, 2024. Alternativt udskydes det til april, 2025 grundet 10. års jubilæet.

Hvornår kommer Apple Watch 10?

Apple Watch 10 kommer muligvis til at hedde Apple Watch X. Det udkommer sandsynligvis i september, 2024 eller april, 2025.