Apple Card er i øjeblikket kun tilgængeligt i USA, og der er ingen officielle planer om lancering i Danmark. EU’s begrænsninger af de såkaldte interchange fees gør det usandsynligt, at Apple Card nogensinde kommer til Danmark.
Chancen for, at Apple Card ikke kommer til Danmark.
Hvad kan Apple Card?
Apple Card er et gebyrfrit kreditkort med 2 % cash back (andelen, som kunden får returneret af købsbeløbet) på generelle køb og 3 % cash back på køb hos bl.a. Apple og Nike. Derudover gør Apple Card det muligt at købe rentefrit på månedlig afbetaling.
Apple Card lyder næsten for godt til at være sandt med danske briller, og det er fordi, at lovene i Europa begrænser Apples indtægtsmuligheder for kreditkortet.
Derfor kommer Apple Card næppe til Danmark
Når en kunde betaler med hævekort, så går en lille del af beløbet til kundens bank. Dette beløb kaldes interchange fee. Grunden til, at Apple Card kan give så høje cash backs er fordi, at interchange fees i USA gerne må være højere end 3 %. Med EU’s begrænsning af interchange fees på 0,3 % (for kreditkort), vil Apple miste penge ved hvert køb, hvis de skulle tilbyde de samme cash back-rater.
Amerikanske borgere kan bruge Apple Card overalt inkl. i Danmark. Men medmindre du er amerikansk statsborger eller har amerikansk opholdstilladelse, kommer du desværre ikke til at få dit eget Apple Card.
Der er ingen officielle planer for, at Apple Card kommer til Danmark.
Apple Card er et kreditkort, som bl.a. giver 3 % cash back hos Apple og 2 % cash back hos andre butikker.
Apple Card blev annonceret d. 20. august, 2019.