MacBook SE i 2024? Ny budgetvenlig MacBook måske på vej!

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

Ifølge DigiTimes, så har Apple planer om at lancere en billigere MacBook-serie i anden halvdel af 2024. Målet er at konkurrere med Chromebooks, som har vundet stort indpas i den globale undervisningssektor.

Rygtets troværdighed

Min vurdering af, om der kommer en ny billigere MacBook

Et nyere rygte sår tvivl

Lidt efter DigiTimes’ oprindelige rygte, har analytikeren Ming-Chi Kuo meddelt, han også tror på en budgetvenlig MacBook i 2024.

Et andet rygte nævner, at der både kommer en 12″- og 13″-model, og at prisen måske bliver under 700 USD.

Et nyere rygte peger dog på, at den klassiske M1 MacBook Air måske nedsættes i pris og bliver den billige MacBook, som det oprindelige rygte hentydede til.

Den billigere MacBook jager et nyt marked

MacBook Air er pt. den mest budgetorienterede MacBook-linje, men den ligger stadigvæk på et for dyrt niveau til at kunne konkurrere med de billigste Chromebooks.

MacBooks har altid været dyre, men nu lader det for første gang til, at Apple er villig til at sænke den nedre prisgrænse.

Ifølge DigiTimes, har Apple stadig planer om at fremstille den budgetvenlige MacBooks belægning i metal, mens andre komponenter vil være på et lavere niveau end MacBook Air og Pro.

Chromebooks var den store vinder under Corona-pandemien

Infographic: Chrome OS Jumps Over Mac | Statista
Kilde: Statista

Chromebooks blev rigtig populære under Corona-pandemien. Dette var sandsynligvis i høj grad pga. uddannelsessektorens øgede behov for at forsyne deres elever med maskiner til hjemmearbejde.

Resultatet er en kæmpevækst i det globale salg af Chromebooks:

  • 2019: Ca. 13,9 mio
  • 2020: Ca. 30,4 mio.
  • 2021: Ca. 33,5 mio

Salget er faldet en smule efter 2021, men ligger stadigvæk på et højt niveau.

Apple har måske ikke et andet valg

Uddannelsessektoren er for stor til, at Apple kan ignorere den. Det handler næppe kun om det direkte salg, men især om at tilegne sig dedikerede Apple-brugere meget tidligt i deres liv.

Apples tætteste konkurrent til Chromebooks er i øjeblikket den alm. iPad-linje, men Chromebooks har også vundet markedsandel på dén. Derudover er iPads også meget begrænsede i funktionalitet selv sammenlignet med Chromebooks.

Apple bryder sig historisk set ikke meget om at konkurrere på pris. Derfor er det næppe med et smil på læben, hvis Apple lancerer en budgetvenlig MacBook med en potentielt lavere avance.

De store Apple-underleverandører som Quanta Computer og Foxconn har ikke haft nok aktivitet til, at første halvdel af 2024 er sandsynlig. Derfor udkommer MacBook SE muligvis i anden halvdel af 2024.