Redaktionel integritet er kernen…Læs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.
Kommer iPhone SE 4 til at være større? Er det et endeligt farvel til Touch ID i iPhones? Her er, hvad de seneste rygter siger om iPhone SE 4, som måske først udkommer i 2025 til en pris under 500 USD.
Designet er muligvis baseret på iPhone 14 eller iPhone 16
iPhone SE har i flere generationer været baseret på iPhone 8’s design, men det kommer nok til at ændre sig. Flere rygter peger på, at iPhone SE 4 kommer til at ligne iPhone 14 eller iPhone 16. Uanset hvad kommer den nye model til at blive en større telefon. Det betyder også et endeligt farvel til Touch ID til fordel for Face ID.
Hvis den næste SE-model arver iPhone 14’s design, kommer den sandsynligvis også til at arve dens 3279 mAh-batteri.
Knapper og forbindelse
Den nye Handlingsknap på iPhone 15 Pro og 15 Pro Max finder muligvis vej til iPhone SE 4, hvis den er standarden til den tid. Det gælder også for den rygtede Capture-knap, der forventes at implementeres i hele iPhone 16-lineup’et.
Det er ikke usandsynligt, at telefonens 5G-modem får flere bånd end tidligere generation, hvilket giver en mere stabil netværksforbindelse. Det er også muligt, men mindre sandsynligt, at den får Apples eget modem, som stadigvæk er nogle år ude i fremtiden.
At iPhone SE 4 får USB-C er så godt som sikkert, da den ellers ikke ville leve op til EU-lovgivningen.
Stor skærmopgradering til iPhone SE 4
iPhone 14 var den sidste model med den ikoniske Notch i toppen af skærmen, som iPhone SE 4 måske også kommer til at arve.
Notch’en huser TrueDepth-kamera til Face ID, diverse sensorer, højttaler og mikrofon, men har ikke yderligere softwarefunktionalitet som den mere moderne Dynamic Island, der kan vise forskellige informationer og interageres med.
Hvis iPhone SE 4 arver dette design vil det også betyde en væsentlig større skærm. Den nuværende SE-model har en 4,7″ LCD-skærm, hvor næste generation måske får den samme 6,1″ OLED-skærm som iPhone 14.
Hvis den arver iPhone 16’s design, vil det sandsynligvis betyde Dynamic Island i stedet for en Notch.
Et enkelt bagkamera og A16 Bionic-chip?
iPhone 14 har et tokamerasystem på bagsiden, men ifølge analytikeren Unknownz21 kommer iPhone SE 4 til at få et enkelt bagkamera.
Det er ikke usandsynligt, den får den fantastiske 48 MP-linse fra iPhone 15.
Chippen er der ikke meget info at hente om. Da iPhone SE 3 har A15 Bionic-chippen ligesom iPhone 13-serien, kommer iPhone SE 4 muligvis til at få A16 Bionic eller A17 Pro.
Hukommelsen bliver sandsynligvis opgraderet væsentligt for at gøre den kompatibel med Apple Intelligence. Et nyt rygte peger på 8 GB RAM.
Er det et endeligt farvel til små iPhones?
Hvis rygterne holder stik, så markerer iPhone SE 4 ikke blot et endeligt farvel til Touch ID, men også små iPhones som helhed. Apple har ikke designet en ny iPhone mini siden 13-serien.
Læs også: Derfor kom der ingen iPhone 15 mini
Den nye iPhone SE udkommer sandsynligvis først i 2025.