Guide til Safari privat browser på Mac, iPhone og iPad

Med Safari privat browser kan du browse privat på din Mac, iPhone og iPad. Læs her, hvordan du gør, og hvad begrænsningerne er.

Sådan bruger du Safari privat browser

Følg disse trin for at komme i gang med at browse privat på din iPhone, iPad eller Mac.

Privat browser på Mac

  1. Åbn Safari
  2. Tryk på fanen “Arkiv” og dernæst “Nyt privat vindue”. Alternativt kan du trykke CMD+Shift+N.

Privat browser på iPhone

  1. Åbn Safari
  2. Tryk på faneikonet nederst til højre
  3. Vælg fanen “Privat”
  4. Tryk på “+” nederst til venstre for at åbne et nyt privat vindue

Privat browser på iPad

  1. Åbn Safari
  2. Tryk på drop down-menuen øverst i højre side
  3. Vælg “Privat”
  4. Tryk på “+” øverst til højre for at åbne et nyt privat vindue

Hvad er Safari privat browser?

Med Safari privat browser til iPhone, iPad og Mac kan du surfe internettet, uden at aktivitetsdata heriblandt cookies, søgehistorik og autofyldinformationer gemmes på enheden.

Selvom Safari privat browser blokerer lokal lagring af data, skjuler det ikke din IP-adresse eller krypterer internettrafik. Internetudbydere, netværksadministratorer og visse websteder kan derfor fortsat spore din aktivitet.

Skal det være endnu mere sikkert?

For at skjule dine internetsessioner for din internetudbyder, netværksadministrator etc. er det nødvendigt med en VPN. En VPN (Virtuelt Privat Netværk) er en teknologi, der skaber en sikker forbindelse mellem en bruger og internettet ved at agere mellemled. Den krypterer data og maskerer brugerens IP-adresse for at beskytte privatlivet og sikre anonym browsing.

Skridtet efter en VPN er at benytte en TOR-browser. TOR (The Onion Router) er et netværk designet til at sikre brugerens anonymitet på internettet. TOR gør dette ved at dirigere internettrafik gennem en række relæer for at skjule brugerens placering og identitet. Det bruges bl.a. af undertrykte minoriteter i ustabile lande. TOR-browsing er langsommeligt, og derfor er dette ikke optimalt for langt de fleste.