AirPods Pro 1 vs. 2: Spar hellere dine hårdtjente penge

Redaktionel integritet er kernenLæs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.

Nej, det giver næppe mening at opgradere fra AirPods Pro 1 til 2. Den tre år nyere model er dog stadigvæk et markant bedre produkt.

Mange bække små…

Springet fra AirPods Pro 1 til 2 handler mest om inkrementelle forbedringer. Hele AirPods-konceptet er på ingen måde revolutioneret, men der er stadigvæk en del at bide mærke i.

SpecifikationerAirPods Pro 1AirPods Pro 2
Release date30. oktober, 201923. september, 2022
Aktiv støjreduktion (ANC)JaJa (2 gange kraftigere)
TransparensfunktionJaJa (tilpasset dine omgivelser)
ChipH1H2
Bluetooth-version5.05.3
KontrolForce-sensorerForce-sensorer og berøringskontrol til volumenjustering
sved- og vandafvisende (IPX4)øretelefonerøretelefoner og opladningsetui
AfspilningstidOp til 4,5 timer med ANCOp til 6 timer med ANC
Afspilningstid med opladningsetui24 timer samlet med ANC30 timer samlet med ANC
Opladerkompatibilitet (etui)MagSafe, Qi, LightningMagSafe, Qi, Lightning, Apple Watch
Medfølgende silikoneørepropperTre par (S, M, L)Fire par (XS, S, M, L)

Aktiv støjreduktion differentierer den alm. AirPods-linje med Pro-linjen, og AirPods Pro 2 har fået en markant opgradering fra forgængeren i denne afdeling. Apple påstår selv, at støjreduktionen er hele to gange kraftigere.

Dette skyldes bl.a. den mere avancerede H2-chip, der også bidrager med en række andre funktioner og alt i alt en forbedret lydkvalitet.

AirPods Pro 2 har en ny transparensfunktion, der i modsætning til AirPods Pro 1 også tilpasser sig dine omgivelser.

Derudover har den nye model også fået funktionen Tilpasset lyd i iOS 17, som kombinerer transparensfunktionen med aktiv støjreduktion. Funktionen er dog lidt en gimmick.

Har du små ører? Så kan du glæde dig til de nye XS-silikoneørepropper, der ikke fulgte med forgængeren.

Læs også: Her er de ultimative AirPods indstillinger (husk de skjulte)

Etuiet til AirPods Pro 2 har fået mere præcis sporing med U1-chippen, indbygget højttaler (til alarm) og samtidig kan etuiet både købes i en Lightning- og USB-C-version.

Derudover er AirPods Pro 2 udstyret med Bluetooth 5.3, som har forbedret energieffektivitet og mere stabil ydelse ift. Bluetooth 5.0.

Designet har dog ikke fået den helt store over-haul, og der er stadig ingen equalizer.

Hvornår giver det mening at opgradere?

Det giver ikke økonomisk mening at opgradere fra 1’eren til 2’eren, medmindre nogle af de ovenstående features har ekstrastor betydning for dig.

Hvis batteriet på dine AirPods Pro 1 synger på sidste vers, vil det selvfølgelig være oplagt at kigge hen mod den nye version.

Står valget derimod imellem AirPods Pro 1 og 2? Prisdifferencen imellem dem er sjældent stor nok til at retfærdiggøre at købe den tre år ældre model.