Jeg gav virkelig Apple Music en chance. Der er bare visse ting ved Spotify Premium, som jeg har svært ved at undvære.
Højdepunkter
- Spotify Connect
- Hurtigere at slette sange fra playlister
- Bedre brugeroplevelse
De vigtigste forskelle på Spotify og Apple Music
Her er de største forskelle på Apple Music og Spotify ud fra mine vaner. Spotify er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle, men til sidst endte det med, at jeg lyttede til langt mindre musik med Apple Music.
Spotify Connect
Med Spotify Connect kan man styre musikken fra alle ens enheder. Hvis man afspiller en sang på ens iPhone, kan man spole frem i den, skifte til en ny sang etc. på ens Mac.
Denne feature har været den absolut sværeste for mig at undvære. Nu kan jeg lægge min iPhone i midten af huset og altid have Bluetooth-rækkevidde til mine AirPods. Så kan jeg skifte sange på min MacBook, iPad og Apple Watch, hvis de er nærmest.
Spotify må have et stærkt patent på Connect, fordi der findes ikke noget tilsvarende på andre musiktjenester.
Fjerne sange fra playlister
Med Spotify kan man hurtigt fjerne den sang, som afspilles fra en playliste, og pga. Spotify Connect kan man gøre det fra enhver enhed. Med Apple Music er det en værre hovedpine.
Dette lyder måske trivielt, men når man som mig hele tiden fyrer en masse albums over i playlister for senere at sortere dem, så er det guld værd.
Brugeroplevelse og design
Med Spotify kan jeg slippe af sted med færre klik for at navigere mig rundt. Jeg synes, at Apple Music har et lidt koldt design, som er ulogisk at navigere i.
Ingen irriterende advarsler
Apple Music giver often en advarsel om afspilning på flere enheder og opgradering til en dyrere plan. Dette sker også nogle gange, selvom sangen er pauset det ene sted.
Grunde til at blive ved Apple Music
Spotify er selvfølgelig ikke kun en dans på roser, og mange er i årenes løb skiftet væk fra tjenesten.
En del har udtrykt stor frustration over, at Spotify har satset så stort på podcasts og finansielt støttet kanaler med kontroversielle holdninger. Derudover prøver de også at presse podcasts ind i brugerfladen på en måde, som ikke kan undgås.
Apple Music gør det muligt at streame med bedre lydkvalitet (Lossless). Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad, og jeg er skeptisk, om man reelt kan høre en forskel på et anlæg for under 20.000 kr. Jeg mistænker, at selv mange audiofile ville dumpe en blindtest.
For at Spotify Connect skal virke, så kan man ikke have automatisk skift imellem enheder på sine AirPods. Det betyder, at jeg kun har indstillet automatisk skift på iPhone, men ikke på Mac eller iPad. Så nu skal jeg manuelt tilslutte mine AirPods, hvis jeg skal se Netflix eller lign. på Mac eller iPad.
Apple Music gør det muligt at designe smarte playlister, som automatisk inkluderer sange ud fra valgte parametre. Jeg kom aldrig rigtig i gang med at bruge det, men det vil for nogle være en uundværlig funktion.
Apple Music gør det nemmere at integrere ens lokale musikfiler i playlisterne, men dette er også muligt med Spotify.
FAQ
Spotify er den mest populære musiktjeneste bl.a. pga. deres gratis version og Spotify Connect.