Redaktionel integritet er kernen…Læs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.
Apple Watch Series 9 er spækket med avancerede funktioner, men vil for de fleste med et nyere Apple Watch ikke være opgraderingen værd.
Er Apple Watch 9 opgraderingen værd?
Specifikationer | Apple Watch SE | Apple Watch Series 9 | Apples Watch Ultra 2 |
---|---|---|---|
Urkasse | Aluminium på 44 mm eller 40 mm | aluminium eller rustfrit stål på 45 mm eller 41 mm | Titanium på 49 mm |
Skærm | Retina-skærm op til 1000 nits | Altid aktiv-Retina-skærm op til 2000 nits | Altid aktiv-Retina-skærm op til 3000 nits |
Chip | S8 SiP | S9 SiP | S9 SiP |
Dobbelttryk med håndbevægelse | Nej | Ja | Ja |
Iltniveau i blodet-app | Nej | Ja | Ja |
EKG-app | Nej | Ja | Ja |
Temperaturmålinger | Nej | Ja | Ja |
Min cyklus-app | Ja | Ja og med estimeret tidspunkt for ægløsning | Ja og med estimeret tidspunkt for ægløsning |
Sirenefunktion | Nej | Nej | Ja |
Vandsport ved høj hastighed | Ikke egnet | Ikke egnet | Bedre egnet |
Dybdemåling | Nej | Nej | Fritidsdykning ned til 40 m |
GPS | Ja | Ja | Præcisions-GPS med dobbeltfrekvens |
Batterilevetid | Op til 18 timer | Op til 18 timer | Op til 36 timer |
Hurtigopladning | Nej | Ja | Ja |
Den alm. Apple Watch-serie har længe bevæget sig frem i snegleskridt, og Apple Watch Series 9 er ingen undtagelse. Næste år er der dog potentielt en revolutionerende opgradering i vente med Apple Watch X.
Her er vores opgraderingsanbefalinger ud fra din nuværende model. Overvej evt. et batteriskifte på dit Apple Watch, hvis du ikke er klar til at opgradere endnu.
Apple Watch Series 9 vs. 8
SiP S9-chippen øger både GPU- og CPU-hastigheden, der bl.a. forkorter indlæsningstider for apps.
Apple Watch 9 har fået en opgraderet pulssensor såvel som et nyt gyroskop, der gør det muligt at styre Apple Watch vha. en ny dobbelttryk-gestus med fingrene.
Specifikationer | Apple Watch Series 9 | Apple Watch Series 8 |
---|---|---|
Pris | 3.599 kr. | Se Pricerunner |
Lysstyrke | 2000 nits (max) | 1000 nits (max) |
Processor | S9 SiP med 64‑bit dual-core | S8 SiP med 64-bit dual-core |
Ultra Wideband-chip | 2. gen. Ultra Wideband | 1. gen. Ultra Wideband |
dobbelttryk med fingrene | Ja | Nej |
Kapacitet | 64 GB | 32 GB |
Skærmens lysstyrke er blevet opgraderet til 2000 nits.
S9 SiP-chippen inkluderer en 2. gen. Ultra Wideband-chip med mere præcis lokalisering. Dette gør det bl.a. muligt at finde din iPhone via dit Apple Watch vha. visuel, haptisk og hørbar vejledning.
Apple Watch 9 vs. Apple Watch 7
Du får en meget lysere skærm, en signifikant bedre processor, mulighed for dobbelttryk med fingrene, sideknap, mere lagerplads og en temperatursensor.
Det er dog ikke den mest præcise temperatursensor, og den er primært designet til overvågning af menstruationscyklus.
Apple Watch 9 vs. Apple Watch 6
Du får temperatursensor, meget lysere skærm, markant bedre processor, mulighed for dobbelttryk med fingrene, sideknap, mere lagerplads såvel som hurtigladning.
Apple Watch 9 vs. Apple Watch 5
Springet fra Apple Watch 5 til Apple Watch 9 byder på nye features som hurtigladning, temperatursensor, meget lysere skærm og meget bedre processor.
Derudover får du en sideknap, mulighed for dobbelttryk med fingrene, mere lagerplads og en sensor til at måle blodets iltniveau.
Apple Watch 9 vs. Apple Watch 4
Nu begynder det at ligne noget! Hvis du skifter dit Apple Watch 4 ud med et Apple Watch 9, får du hurtigladning, meget lysere skærm, temperatursensor og en meget bedre processor.
Derudover får du sideknap, dobbelttryk, meget mere lagerplads, Altid aktiv-skærm og mulighed for EKG-måling
Apple Watch 9 vs. Apple Watch 3 eller tidligere modeller
Apple Watch 3 eller ældre modtager ikke softwareopdateringer længere, kan føles langsomme og forvolde problemer med apps i dagligdagen. Dog er de stadigvæk brugbare til en lang række formål.
Læs også: Er Apple Watch Ultra 2 pengene værd?