Redaktionel integritet er kernen…Læs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.
M4 MacBook Pro udkommer måske allerede i slutningen af 2024. Jeg forventer en solid, men ikke banebrydende opgradering fra M3 MacBook Pro.
Chancen for, at M4 MacBook Pro udkommer i 2024
Chip med fokus på AI
M4-chippen bliver sandsynligvis baseret på TSMC’s 3nm-arkitektur ligesom forgængeren. Det er dog ikke utænkeligt, at det bliver en mere energieffektiv udgave, som sikrer bedre performance og måske også bedre batteritid.
Apple har stort fokus på AI i 2024, og det kommer sandsynligvis også til at smitte af på M4 MacBook Pro. Forrige generationers Neural Engine i chippen har haft 16 kerner, men nu er det forhåbentligt tid til en forandring.
Apple vil efter sigende øge basishukommelsen i deres kommende MacBook Pro-modeller fra 8 GB RAM til 16 GB RAM. De nye alm. M4-chip (ikke M4 Pro og Max) forventes at have enten 16GB eller 32GB RAM.
Læs også: Anmeldelse: MacBook Pro med M3, M3 Pro eller M3 Max?
M4 MacBook Pro kommer næppe til at få nyt design
Der er pt. intet, der peger på væsentlige ydre designændringer. Så forvent det samme notch-design, som har eksisteret helt siden MacBook Pro med M1 Pro og M1 Max chips.
Ligesom forrige generation, så forvent tre primære typer af maskiner med M4, M4 Pro og M4 Max chips. Disse lanceres sandsynligvis til samme event ligesom i 2023.
Hvornår udkommer M4 MacBook Pro?
Der er ikke konkrete rygter for, hvornår M4 MacBook Pro udkommer endnu.
Hvis Apple er gået over til en årlig udgivelseskalender, så forvent næste generation i slutningen af 2024. Jeg tror heller ikke, at starten af 2025 er helt urealistisk.
Læs også: M3 MacBook Air anmeldelse: Opgrader kun fra disse Macs
Den næste MacBook Pro udkommer sandsynligvis i slutningen af 2024.