Redaktionel integritet er kernen…Læs mere i alle vores artikler. Artiklen indeholder affiliate links og/eller sponsorerede links, og derfor er artiklen en annonce, ifølge loven. Vi lader dog aldrig dette påvirke vores redaktionelle indhold.
Der er godt nyt for iMac-fans. Alt tyder på, at produktlinjen nu opdateres mere regelmæssigt. Jeg forventer allerede den næste iMac med M4-chip i slutningen af 2024.
M4-chippen kommer til at give et væsentligt boost til iMac
M4-chippen kender vi allerede fra den nyeste iPad Pro. Den er ifølge GeekBench-målinger op til 25 % hurtigere end M3-chippen.
M4-chippen er baseret på TSMC’s 3nm-chiparkitektur (2. gen.) og er udstyret med 10 CPU-kerner og 9/10 GPU-kerner samt store forbedringer til neural engine til at håndtere AI-opgaver.
Apple forventes nemlig at satse stort på AI i 2024, og derfor udkommer der måske nye Macs på tværs af alle produktlinjer!
Læs også: M4 iPad Pro anmeldelse: Det største spring i rigtig lang tid!
Sprudlende og farverigt design
Til manges skuffelse, bliver M4 iMac sandsynligvis kun udgivet i en model med 24″-skærm. Der har været snak om en større model på 30″, men denne bliver sandsynligvis udskudt til 2025 eller senere.
iMac har i flere generationer hængt sammen med sprudlende farver. Det kendes ikke endnu hvilke farver, som den næste generation byder på, men forvent en lang række pastelfarver og selvfølgelig matchende tastaturer.
Jeg forventer, at den næste iMac kommer til at beholde det tynde design på 11,5 mm.
Læs også: Nej, der kommer ikke en ny 27″ iMac
Hvem er M4 iMac til?
Alt i alt ligner M4 iMac en gedigen rutineopgradering. Det lader dog ikke til, at det kommer til at give mening at opgradere fra iMacs med M1- eller M3-chips.
Hvis man er en af de mange danskere med en Intel-baseret iMac, kunne det dog sagtens give mening at tage springet.
Det er mest sandsynligt, at M4 iMac udkommer i oktober eller november 2024, hvis man tager Mark Gurman’s ord for gode varer.
Den næste iMac udkommer sandsynligvis i oktober eller november 2024.