Her er Macrumors’ grafiske repræsentationer af iPhone 16, der er baserede på lækkede oplysninger. Ifølge deres oplysninger er designet dog stadigvæk i prototypestadiet.
Lodret kameraopstilling og to nye knapper
I ovenstående tweet, viser Macrumors to mulige design, der er baseret på det seneste læk.
Det mest iøjnefaldende er den lodrette kameraopstilling. Den venstre model har en kameraopstilling i stil med iPhone 12 og den højre i stil med med iPhone X. Alle alm. modeller siden iPhone 13 har haft diagonal kameraopstilling.
iPhone 16 kommer sandsynligvis også til at arve iPhone 15’s kurvede ramme, men får måske to helt nye knapper:
- I venstre side Handlingsknappen fra iPhone 15 Pro, som sandsynligvis også kommer til iPhone 16
- I højre side den rygtede Capture-knap, som muligvis kommer til at kunne tage billeder.
Fronten kommer næppe til at ændre sig meget, og iPhone 16 får sandsynligvis også Dynamic Island.
Se flere iPhone 16-repræsentationer hos Macrumors.
Læs mere: iPhone 16: Grundig gennemgang af de kommende features